5 favoritter til sommerlækre ben og fødder

Nyt kapitel

I mandags startede jeg et nyt kapitel i mit liv.

Jeg er nemlig færdig med at være butikschef. Butikschef livet har været en hård omgang – men jeg var egentlig helt klar til at påtage mig rollen. Selvom det ikke altid har været helt nemt, så har jeg virkelig lært meget, hvilket jeg sætter stor pris på. Det startede jo egentlig meget godt ud. Min bedste veninde og jeg troede måske at vi skulle erobre verden – og det var pisse fedt! (jeg snakker om Camilla – som har været min stedfortræder) Vi nåede en masse af de mål der var fastlagt for os – og så havde vi jo helst styr på vores egen kommunikation, når man jo er så tætte privat. Der er mange gange hvor folk har kigget mærkelig på mig, når jeg har introduceret mig selv som butikschef. Måske er det fordi jeg kun er 24 år? Eller også er det mine asiatiske gener som får mig til at ligne en på 16 år .. Det har nu egentlig været meget sjovt at overraske mængden – for jo, selvfølgelig kan man blive butikschef som 24 årig. Det er ikke noget man “bare” bliver, men det kræver en del indre drive og især et godt overblik.

2016-01-27 20.11.59Jeg lærte meget ved at uddeligere mine opgaver. Især til Camilla. Hun tog det store læs.
Mange har haft et billede af, at butikken var selvkørende .. På mange punkter, ja – for vi har været rigtig gode til at snakke med hinanden og hjælpe hinanden. Vi kan alle lide hinanden og det gør en verden til forskel. Men på en arbejdsplads kræver det stadig at alt det ikke-personlige også fungerer. Struktur, vagtplan, rutiner, budgetter – alt det “firkantede”.

Camilla og jeg nåede også et punkt, hvor vi ikke kunne rumme hinanden på samme måde som vi plejer. Det betyder at vi begge har dannet en facade for ikke at skade vores venskab. Det er nødvendigvis ikke dårligt for os – jeg synes tværtimod at det er enormt vigtigt at kunne, for netop ikke at ødelægge et venskab. Heldigvis er vi den slags venner, som ikke behøver at vide hvad hinanden tænker, da vi i forvejen selv ved det. Jeg kunne bede Camilla om at gøre noget og så kunne hun med næsten ingen mimik afsløre hvordan hun havde det. Vi har heldigvis lært, at vi i fremtiden ikke foretrækker, at den ene skal være chef for den anden. Men at vi er på ligefod.

2016-01-22 21.29.49

Jeg arbejder nu som online koordinator & makeup coach for Stylebox.
En stilling der formår at udnytte min kreative side. Jeg har længe længtes efter at være kreativ igen, og nogle af jer har måske også undret jer over, hvorfor der ikke er kommet så mange videoer op. Simpelthen mangel på inspiration og kreativitet. Men nu har jeg ansvaret for at få vores sociale medier op at stå – hvor jeg skal lave super fede videoer for Stylebox (og når jeg så har fri kan jeg lave videoer, her til bloggen igen!) Det er jo noget jeg virkelig godt kan lide at lave – og noget jeg hele tiden udvikler mig på. Hele mit soveværelse er snart fyldt med foto-udstyr og makeup. Jeg skal også ud i Stylebox butikkerne som makeup coach, hvor jeg udvikler på vores “skills”, så vi altid kan vise de aller nyeste tips og tricks til kunderne.

Min nye stilling er på mange måder, et job der opfylder “drømmejobs kriterierne” for mig. Jeg glæder mig enormt meget til at få det hele op at køre – og det er som om at jeg vil det hele på én gang. Mange gange må jeg tage mig selv i, at slappe lidt af. Tålmodighed rummer jeg – men ikke når det drejer sig om opgaver og mål. Så det er hårdt for mig.

Som sagt startede jeg i mandags, hvor jeg var oppe på hovedkontoret og hilse på 100 mennesker, som jeg allerede har glemt hvad hedder. Men det kommer nok med tiden. Jeg blev introduceret for hele min nye stilling samt fik en masse nye opgaver. Da jeg tog hjem om eftermiddagen, havde jeg ikke helt fri – jeg arbejdede til kl 03, og vågnede kl 8 (af mig selv) dagen efter. Natten til mandag, havde jeg heller ikke sovet fordi jeg havde krudt i røven, for at komme igang 🙂 Idag sidder jeg og skriver om det, selvom jeg har fri .. og jeg burde i virkeligheden slappe lidt af.

Det må være et tegn på, at jeg er på rette vej 🙂

@CecilleMakeup

Husk at følge os på facebook & instagram @beautybirdsdk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 favoritter til sommerlækre ben og fødder