Beame x MAC x Fashion week

når 2 bliver til 1

Kærlighed er ikke altid nemt .. eller nok.

I 8-9år havde jeg en fast kæreste siden jeg var 16 år. Vi var hinandens bedste ven og bedste support. Men med problemer lige som alle andre forhold. Som du nok kan regne ud, handler det her om et breakup – hvordan og hvorfor det endte.

Det var meget tidligt vi fandt sammen, og valgte at leve i vores egen bobbel. Vi var 2 meget selvstændige og stædige individer – begge to født i vædderens tegn, så det kunne nemt blive horn mod horn. Men vi havde det altid sjovt.

Når jeg tænker tilbage på min ungdom, så dummede jeg mig lidt. Jeg levede nemlig i den her bobbel med min ekskæreste og glemte alt om mine veninder. Det var virkelig det man kalder ung og dum kærlighed. For gennem årene viste det sig at vi begge blev meget ensomme. Ensomhed er egentlig meget normalt og kan også komme, selvom man færdes med mange mennesker. Men det gjorde vi ikke – for dem havde vi sluppet.

Så det var bare os i den lille bobbel. Med tiden begyndte jeg at fylde min bobbel ud med arbejde, og blev en super arbejds narkoman. Hvilket påvirkede forholdet meget negativt. Jeg var ikke til stede og jeg havde aldrig tid. For det eneste jeg kunne tænke på døgnet rundt, var arbejde.

Det påvirkede os begge så meget, at vi begge tænkte enormt selvstændigt. “mig først”. Og jo mere der blev at det, jo værre blev det faktisk. Og det er lidt svært at forklare, for det var altid mig (uden at lyde bedre) som skulle forsørge/tage mig af ham – hvis ikke hans mor gjorde det. Hvilket der i øvrigt var en super god grund til! Han havde en passion der krævede kreativitet, opfindsomhed, tid og diciplin – men vores forhold krævede noget helt andet – tid, kærlighed, ro og mest af alt økonomi. Vi havde drømme om noget større i fremtiden, men uden økonomien var den drøm ikke mulig. Og det var kun mig der fik en indkomst. Jeg begyndte at “tvinge” en vilje om økomomi ned over ham, men “mig først” var stadig for stort. Så snart pengene kom ind, forsvandt de hurtigt igen. Han havde drømme om at udvide sin kreativitet og det krævede mere udstyr. Så “os” blev altid til “mig”.

Jeg var heller ikke det bedste eksemplar. Jeg ville have alting efter mig eget hovede. Planlægge hvornår vi skulle det ene og det andet. Gad ikke hjem til ham eller hans familie. Jeg brokkede mig over ham hele tiden og blev irriteret ved de mindste ting hele tiden.

Flere gange gennem de sidste 5-6 år var vi ved at gå fra hinanden men fordi vi kun havde hinanden, var det tryggeste at blive sammen.

Ubevidst hver især blev vi bare værre og værre for hinanden.

På et tidspunkt valgte jeg at vi ikke skulle være kærester. Men at han kunne blive boende og vi kunne “ses”. Så mærkeligt som det lyder, var det et lille håb for at vi kunne finde gnisten igen. Men det skete aldrig.

Derfor tog jeg en pludselig beslutning om at han skulle flytte ud og vi aldrig skulle se hinanden igen. Jeg breakede nyheden til ham en nat, da han kom hjem fra arbejde. En nyhed jeg ikke var glad for at fortælle, men vidste at det var vigtigt.

Jeg græd og græd fordi jeg vidste at det virkelig ville blive sidste gang. Min bedste ven gennem så mange år. Jeg var virkelig ulykkelig og det var det hårdeste jeg gjorde – men da han lukkede døren bag sig, stoppede mit græden.

Det var en sten lettet fra mit hjerte – og en følelse at lethed og ensomhed, fyldte min krop på samme tid. Jeg tabte mig 5-6kg og kunne intet spise i en lang periode. Det eneste jeg seriøst fik, var kaffe og vand. Jeg blev så tynd og aldrig havde min mave været så flad. Jeg var aldrig sulten og jeg husker dage hvor jeg sad og stirrede ud i luften i flere timer.

Heldigvis ser situationen ikke sådan ud idag. Camilla var der for mig da jeg var ensom og idag har jeg en ny kæreste, og har altså taget de 5kg på igen 😉

Jeg lærte at føle mig fri, at give slip på de rammer mit tidligere forhold havde givet mig. Indset hvordan jeg fortjener at blive behandlet og hvor vigtigt det er at have fælles værdier.

Alle der går og overvejer et breakup – so sorry, men gør det! Det er hårdt men det kan blive så godt i sidste ende. Aldrig lad dig gå på kompromis med dine værdier og dit “indre jeg”. Vi har alle brug for nogle der hiver os op, og ikke ned.

xx Cecille

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beame x MAC x Fashion week