Når mine optagelser fejler

Mig som leder?

PIC_0567Den 1. september blev jeg officielt Store Manager, eller på dansk Butikschef for Stylebox Frederiksberg. Noget som jeg er meget stolt af. Min tidligere chef er taget på barsel og imens hun tager sig af sin nye lille baby, får jeg lov til at tage styringen for butikken og udvikle mig som leder. Jeg har prøvet det før, i kortere perioder men uden den helt store succes eller udvikling.

Jeg har de sidste mange måneder haft den mest fantastiske chef, jeg længe har haft. En chef som har et højt energiniveau og som kunne presse mig i den retning jeg ville. Hun har bidraget meget til at udvikle min start som leder og hvordan man overvinder forskellige udfordringer.

Nu er jeg selv nødt til at tage mine udfordringer op og overvinde det jeg er bange for.

Jeg er lige kommet hjem fra mit andet lederkursus.
Et kursus hvor jeg har lært mere om mig selv. Hvordan jeg er som type, hvordan jeg reagerer, hvordan jeg ser forskellige ting, min tankegang, min adfærd og hvad jeg kan blive bedre til. Der var mange ting som jeg vidste i forvejen, fordi jeg kender mig selv og er god til at se mine egne fejl (overfor mine nærmeste). Jeg gennemgik et par test’s og fik snakket om hvad jeg helt klart skal forbedre.

Jeg er fx. sindssygt dårlig til strukturering. Ikke fordi jeg ikke kan, men jeg synes at struktur/planlægning er kedeligt! Jeg kan være enormt krævende, egoistisk, kontant, oprørsk og stædig i mange situationer. Men det betyder ikke at jeg er en dårlig leder.

Det betyder at jeg skal lære at takle min handling. At jeg lige tænker mig om en ekstra gang og er opmærksom på hvordan en krævende, egoistisk og stædig leder at arbejde for.

En af mine tests viste fx. at jeg er god til at tage en anden rolle på når jeg arbejder, i forhold til privat. Jeg er meget mere åben, indflydelsesrig og hviler mere i mig selv med de personer jeg har et tæt bånd til. Når jeg så er på arbejde i min nye rolle som leder, er jeg næsten det modsatte – kontrolleret og eftertænksom.

Jeg er heldig når min stedfortræder er min egen bedste veninde. Hun kender mig både som leder og som veninde. Vi har mange gange snakket om evnen til at kunne skelne mellem privat venskab eller arbejde. Og faktisk er vi rigtig gode til at kommunikere med hinanden og gøre hinanden opmærksom på forandringer.

Jeg driller altid min kæreste og Camilla med at jeg har 4 personligheder, og faktisk har jeg sjovt nok arbejdet med 4 forskellige personlighedstyper, hvoraf jeg indeholder lidt af hvert.

Jeg skal nu efter mit kursus til at arbejde meget med mig selv om min rolle som leder. Jeg har flere gange fået af vide, at hvis jeg kunne formå at smelte mine “to roller” sammen, ville jeg udvikle mig meget. Samtidig med at jeg fokuserer på min struktur.

Jeg glæder mig i hvert fald nu til at gå i dybden med mig selv og skubbe til mine grænser.

Det var et meget anderledes indslag end det jeg “normalt” ville dele.
Men jeg håber at nogen af jer fandt det lidt interessant 🙂

-@Cecillemakeup

Følg os på Facebook & Instagram

 

1 kommentar

  • Sophia

    Jeg er generelt stor tilhænger af jeres blog og får rigtig meget ud af at læse den. Både make-up og hår delen af bloggen, har inspireret mig meget. Jeg synes at dette indslag var super fedt. Dejligt at læse om noget man kan identificere sig med. Jeg står ikke og skal udvikle mig som leder, men har også nogle punkter jeg skal ændre/udvikle mig på, rent professionelt. Rart at se en mere “sårbar” version af dig. Tak for et virkelig specifikt indlæg. I er sgu for seje

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mine optagelser fejler