update: mit smerte helvede

Det var egentlig meningen at min ferie startede i mandags. Men ferie, synes jeg ikke at jeg ville kalde det længere – eftersom at jeg har en nyresten. Siden jeg kom hjem, mandag aften har jeg primært bare sovet og været øm.

img_6314

Jeg sov stortset hele dagen igår og var konstant søvnig – nok primært pga. de smertestillende jeg får. Og jeg er ikke den bedste til at stå op kl 6, når mit vækkeur ringer og fortæller mig at det er tid til ny omgang smertestillende. Så det gør ret ondt, når jeg “glemmer/snoozer” dem.

Idag valgte jeg at tage til et pressemøde med andre bloggere, selvom jeg egentlig burde have blevet hjemme. Hvilket også var planen indtil sidste øjeblik.

Jeg er ikke typen der “nyder” at blive hjemme under dynen – men noglegange er det nødvendigt.
Det kan være ensomt og kedeligt at være inaktiv – det giver også enormt meget hovedpine. Så jeg besluttede at det ville være sundt for mig at komme lidt ud, få noget luft og være blandt andre mennesker for at “forberede” min mentale tilstand til at skulle på arbejde igen på mandag med smertestillende. En slags test, kan man godt kalde det.

img_6308

Selvskabet var skønt, med bekendte og andre blogger kollegaer som altid viser omsorg – og minder mig om at drikke rigeligt med vand 🙂 Der var lækker mad – som lige var hvad jeg trængte til efter at have mistet noget af min appetit. Og så var der selvfølgelig også den smukke makeup fra et brand som er blevet et af mine favoritter, Nude By Nature. I kan finde produkterne HER.

Jeg må indrømme at jeg under makeup undervisningen, forsvandt en smule. Eller mit hovede gjorde. Det var i hvert fald svært at koncentrere sig – men nemt at bevare positiviteten. Jeg fik også ondt ret pludseligt, men heldigvis bare et par sekunder. Så jeg burde have blevet hjemme. Heldigvis var der ikke langt hjem og jeg fik også taget mig en god lur, så snart jeg satte mig i sofaen.

img_6309

Jeg har desværre ikke hørt fra Herlev hospital endnu men jeg “glæder” mig til at skulle finde ud af hvilken slags sten der gemmer sig og hvad jeg i fremtiden kan gøre for ikke at danne flere sten.

Hvis nogle har været igennem det samme, ville jeg sætte pris på alle slags gode råd, eller høre om jeres forløb.

<3 Cecille

Ugen der gik: 25 års fødselsdag og mit smerte helvede

img_6261

I lørdags fyldte jeg 25 år. Ikke noget jeg har været særligt begejstret for og derfor havde jeg heller ikke lyst til den store fejring.

Jeg startede faktisk dagen med en makeup på en smuk brud som en vennetjeneste for en Camilla kender.

05a908c8-3760-419c-a383-2c92a911e082

Vejret var jo super skønt – og ikke for at hovere, men så skinner solen altså bare altid på min fødselsdag 😉

Dagen var super chill. Min kæreste kom med blomster (gave var på vej med posten). Vi har nemlig sjovt nok også helårs dag på mon fødselsdag. Og denne gang havde vi 8års dag, så jeg fik 8 smukke roser.

Han blev afløst af Camilla om aftenen hvor vi bare sad og hyggede inden hun skulle på nat arbejde.

Dagen efter blev jeg fejret af min familie med Cirque De Soleil og spisning. Så stille og roligt hygge som jeg bedst kan lide det.

img_6268


Mandagen viste sig at være et rent helvede. Jeg vågnede med de værste smerter hjemme hos min kæreste.

Først troede vi bare at det var luft og at det ville gå over. Men det blev egentlig kun værre og værre. Jeg rullede rundt og kunne ikke være i min egen krop. Jeg formåede at brække mig 3 gange af smerte, hvorefter min kæreste ringede til 1813. Kvinden i telefonen var vildt sød og forstående og ville have sendt en ambulance. Hun spurgte som den første ud af mange om jeg kunne være gravid.

Jeg valgte at min kæreste godt kunne køre mig til Frederiksund hospital.

img_6285

Det værste var egentlig ventetiden. Ellers var forløbet ret fint. Jeg ankom med voldsomme smerter. Jeg frøs, havde kvalme, kunne ikke stå oprejst og trak ikke vejret ordentligt. Jeg fik målt blodtryk, puls og temperatur hvorefter jeg blev indlagt i akut modtagelsen. Her prøvede jeg at få varmen under dynen og få smerten til at gå væk.

Jeg fik smertestillende (til den anden ende) og skulle hurtigt ud og brække mig. Alt var væske og der var meget af det. Men sjovt nok blev jeg meget bedre af det. Men søvnig og øm. Så skulle der tages urinprøve hvilket viste sig at være mørkerødt. Der skulle tages blodprøve, jeg skulle til gynækolog og have en cc skanning. Hvor alle spurgte om jeg kunne være gravid.

Jeg fik en god snak med den kvindelige læge som lavede gynækolog tjek, og hun fortalte at de havde været bekymret for om jeg var gravid uden for livmoderen. Hvilket jeg også selv havde frygtet aller mest.

Men heldigvis fik vi svar til cc skanningen hvor vi tydeligt kunne se en sten. En nyresten på 3x4mm. Så heldigvis ikke så stor at den skulle opereres ud.

img_6280

Nu er jeg på smertestillende så min krop kan slappe af og forhåbentlig passerer stenen af sig selv. Jeg afventer dog en indkaldelse til Herlev hospital.

I morges udskød jeg faktisk min medicin i blot 30min og var tæt på at få samme sindssyge smerter igen. Så det er bare et no go ..

Jeg håber inderligt at den snart bare ryger ud så jeg ikke skal være afhængig af smertestillende og rende rundt med min indre ømhed i kroppen.

Spørgsmål jeg får som vegetar


Jeg har i lidt over 1 år har jeg været totalt vegetar. Men at være vegetar i et vikinge-land er ikke altid lige nemt. Jeg er dog heldig og er omringet af skønne mennesker der kun stiller nysgerrige spørgsmål uden negativitet. Men det udelukker ikke de sjove spørgsmål jeg engang imellem får, så dem vil jeg rigtig gerne besvare for dig – for måske det kunne give en form for forståelse. 200w

Spiser du så heller ikke fisk?

Nej. Siden hvornår var fisk en grøntsag?

Hvor får du så dine proteiner fra?

Bl.a. bønner, broccoli, kål, soya produkter som bla. tofu og mælk.

Men hvorfor er du stoppet med at spise kød?

Der er mange grunde. Jeg vil gerne kunne se mig selv i øjnene for hvert valg jeg tager i mit liv. Jeg ville aldrig kunne se mig selv i øjnene efter at have dræbt et dyr for at udfylde mig eget behov. Især ikke når vi i 2017 har enormt mange sundere, lækrere og nemmere muligheder end vi nogensinde har haft. Derudover skader det miljøet, hvilket meget andet også gør – men ét sted skal man jo starte.

Er det ikke svært at bestille mad når du spiser ude?

Egentlig ikke. Jeg bor i københavn hvor der er mange gode muligheder. Men ellers plejer jeg at få fjernet køddet fra min mad hvis jeg spørg. På samme måde hvis man er allergisk.

Hvad laver du så af mad derhjemme?

Jeg er vild med forskellige salater og hvis jeg er doven steger jeg nogle grøntsager. Jeg spiser også helt almindelige hverdagsretter som pasta og ikke-kødsovs. Men jeg er ikke hellig – for jeg laver da også frysepizza og pommes. Desværre kan jeg ikke tåle nødder og gulerødder, så jeg er i nogle tilfælde mere begrænset.billede-01-03-2017-22-29-41

Hvad siger din familie og venner til det?

Min familie laver kun vegetarmad når jeg er på besøg. Til jul havde de lavet lidt and til dem selv men derudover også en masse forskellige vegetar retter. Jeg tror at de tager det som en slags mad udfordring. Min kæreste og jeg er begge vegetarer og tog egentlig beslutningen sammen. Det er også rart at være fælles om det. Mine få venner omkring mig har aldrig været kritiske men de lader sig ikke påvirke af mig.

Har du ikke haft nogle dårlige oplevelser med det?

Kun 1. Jeg var på ferie på en ø i Grækenland, med meget få spisesteder. Så den stod på græsk salat i en hel uge, hvilket min krop led meget under. De 2 sidste dage begyndte jeg at ryste meget og det fortsatte et par dage da jeg kom hjem – indtil jeg var på min normale vegetar kost igen. Men jeg nægtede også at spise deres æg.

Hvad er forskellen på en vegetar og en veganer?

En vegetar spiser ikke kød (fisk, fjerkræ, grise, køer osv osv) men spiser muligvis æg, ost, drikker mælk og indtager det som dyrene producerer. En veganer indtager intet der har med dyr at gøre.

billede-01-03-2017-22-26-02

Går du så heller ikke med skind eller pels?

Nej det gør jeg ikke. Jeg føler personligt at det er dobbeltmoralsk, for man bidrager stadig til at dræbe et dyr.

Hvad skal der til for at du spiser kød igen?

Jeg skal være på totalt-survival tur hvor jeg er nødt til at fange min egen fisk og selv slå den ihjel. Men det håber jeg ikke sker.

Taber man sig af at blive vegetar? 

Til at starte med ville jeg ikke blive vegetar for at tabe mig. Jeg oplevede at jeg den første måned tabte hele 5kg – men jeg ved også at kød lægger sig længe i maven. Man skal tilgængæld også passe lidt på – for man kan også tage på hvis man kun spiser stivelse i form af pasta, ris og kartoffler.

billede-01-03-2017-22-25-50

Jeg håber at det kan give et lille indblik på at spise anderledes og vælge anderledes.
Du er selvfølgelig velkommen til at kommentere eller skrive til mig hvis du ønsker hjælp til at spise mere vegetarisk eller har nogle flere spørgsmål.

Så efter at få stillet alle de spørgsmål vil jeg nu gerne efterlade dig med 1.

Hvad er et godt argument for at spise dyr?

<3 Cecille

 

JA, jeg roder.. fordi jeg er kreativ!

Igennem hele mit liv, har jeg gentagne gange måtte høre for mit rod. Både privat og på arbejdspladsen. Men faktisk er der en gyldig grund til det!

Jeg er kreativ. Min hjerne er kreativ. Og kreative mennesker roder! Min hjerne roder. Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Kreative mennesker roder, fordi kreative menneskers hjerner roder.

Jeg har samlet et par kendetegn, som du uden tvivl kan nikke genkendende til, hvis du som mig er kreativ:

Du dagdrømmer. Dagdrømme er med til at fodre din kreativitet. Uanset hvor usundt folk tror det er, så tror du på, at du bliver mere kreativ af det!

Du observerer ting – og du skriver dem endda også ned, hvis du føler det kan bruges til noget. Jeg har altid min telefon på mig, så hvis jeg får en idé til bloggen eller til nogle looks jeg vil lave, jamen så skriver jeg det ned med det samme!

Du arbejder bedst, når du selv bestemmer tidspunktet. Det her er et af mine yndlingspunkter. Man kan ikke fremtvinge kreativitet. Det kommer når det kommer. Kreative mennesker er ikke gode til at arbejde samme sted, samme tid og på samme måde hver dag. Det bliver for uinspirerende.

Du er nysgerrig. Især omkring andre mennesker. Du er nysgerrig omkring hvordan andre mennesker bor, lever og agerer. Men bestemt også nysgerrig på andre kulturer og rejser. At se og opleve noget nyt er noget af det fedeste. Det der med at rejse samme sted hen hvert år, bliver simpelthen for kedeligt.

Du nyder at være alene da det er her du rigtig kan connecte med dit indre jeg – og det er her ideerne begynder at strømme.

Du giver ikke op. Kreative mennesker har en tendens til at fejle. Og de fejler meget! De bliver faktisk ved med at fejle, indtil de finder en løsning på fejlen – og så holder de fast i den. På grund af alle nederlagene, tager kreative mennesker ikke nederlagene så tungt mere.

Husk, at der er en forklaring på alt! Også dit rod! 🙂

@camillataandrup

 

10 tegn på at du har fundet din eneste ene

img_7241

Hej allesammen.
Jeg har valgt at dele nogen tips til, hvordan I kan vide om jeres kæreste er “the one”. Enjoy!

 

1: I kan ikke undvære hinanden.
Selvom man i et forhold altid skal kunne bruge lidt tid hver for sig, så er det rigtig svært ikke, at bruge alt sin tid på sin eneste ene. Hvorfor ikke være sammen, når man kan?

2. Alt det der før i tiden var skræmmende at snakke om, bliver pludselig en naturlig ting.
Børn, bryllup og fælles liv. Nogle store emner, som før i tiden ikke var noget man snakkede med en fyr om, i frygt for, at han ville løbe skrigende væk. Det er nu ting som der helt naturligt bliver talt om i hverdagen.

3. Alle andre fyre er luft for dig.
Jeg er selv typen, der før i tiden havde en tendens til at tro at græsset er grønnere på den anden side. Hvis der kom en super lækker fyr i nærheden af mig, kunne jeg godt stå og overveje, om min kæreste egentlig var flot nok. 
Nu kan jeg være omringet af diverse toptrimmede modeller uden at skænke dem en tanke. Hvorfor kigge efter andet, når man er tilfreds med det man har?

4. Udseendet betyder ingenting.
Da jeg startede med at date min nuværende kæreste, fjernede jeg makeup første gang vi sov sammen, for at han ikke skulle blive skræmt senere hen, af mit udseende uden makeup. Det har gjort at makeup ikke er et must for mig når vi er sammen. Selvfølgelig skal man stadig gøre noget ud af sig selv for sin kæreste – men selvom jeg går rundt helt naturel, ved jeg, at han synes jeg er smuk uanset hvad. Og hvad han har på af tøj, om han lugter lidt eller om hans hår sidder som de små trolde fra Norge som man havde som barn – whatever. Han er stadig flot i mine øjne.

5. I stoler på hinanden
Hvem har ikke haft lyst til at snage i sin kærestes telefon? Well, jeg har da mange gange. Men hvorfor? Jeg ved, at uanset hvor meget jeg snagede i hans ting, ville der aldrig være noget at komme efter. Tillid er det vigtigste i et forhold – er der ikke nogen tillid, så kan man simpelthen ikke være sammen. Der er ikke noget værre end at sidde derhjemme mens ens kæreste er i byen, og være pisse nervøs for hvad der sker. Til gengæld er det intet mindre en fantastisk, når man kan sende ens kæreste på ferie i 3 uger, og slet ikke være et sekund i tvivl om, at han stadig kun tænker på mig. Hvilket fører mig til punkt nr. 6:

6. Jalousi er ikke-eksisterende
Nogen ville nok mene at jeg tager fejl her. Men jeg har selv været i et (for at sige det mildt) hjernedødt kontrollerende forhold der nærmest ikke bestod af andet end jalousi. Og jeg vil derfor på ingen måde være i et forhold igen, hvor jalousi er en del af det. Selvfølgelig har jeg jalousifølelsen i kroppen, hvis jeg ved min kæreste omgås en virkelig flot pige – men slet ikke nok til at jeg gider åbne min mund og dele det med nogen. Til gengæld ved jeg også, at jeg kunne ligge makeup på Ben Afleck uden min kæreste ville kommentere på det.

7. Han er vild med DIG
Han er forelsket i dig. Han er vild med dig og alle dine skøre sider – ikke kun når du er på den anden side af din hormonelle periode. Han er vild med dig når du spiser klam mad, har morgenhår, er stangstiv i byen, er megahormonel og tuder over en ligegyldig bemærkning du fik med på vejen, når du lugter af sved, når du råber af ham (okay måske ikke lige her) og når du er døden nær af en irriterende influenza. Han har valgt dig fordi han ser dig som sin yndlingsperson og kysser dig gerne når som helst. Han prøver ikke på at ændre din personlighed og kommer sjældent med bemærkninger om, hvor irriterende det er når du gør sådan og sådan. 

8. I er hinandens bedste venner
Uanset hvor skøre I begge synes jeres fremtidsplaner lyder, så støtter I hinanden i tykt og tyndt. I er hinandens støtte og er der altid for hinanden. Der er ingen der ser ned på hinanden  – og I fortæller gerne stolt til jeres omgangskreds om jeres kærester. I er der for hinanden uanset hvad, og deler alt med hinanden. Der er ingen hemmeligheder og I kan altid regne med hinanden. Hvis ikke det var for forelskelsen og den intime del, så ville I være som et par bedste venner.

9. Du har frivilligt ændret dig – til det bedre
Det her er et punkt jeg virkelig kan nikke genkendende til. Før jeg fandt sammen med Thomas, gik jeg i byen konstant. Jeg havde hele tiden lyst til, at komme ud og slå mig løs og feste natten lang.
Nu er jeg blevet voksen. Byturene er skiftet ud med træning efterfulgt af en hyggelig aften med min kæreste. Jeg gider ikke længere spilde min weekend på, at have tømmermænd og være træt. Nu vil jeg meget hellere holde min krop ved lige og bruge min tid på min kæreste. Sådan har jeg altså aldrig haft det i mine tidligere forhold.
Jeg tror på, at man bliver mere voksen når man finder sin soulmate. At alting kommer naturligt.

10. I opfylder hinandens behov
Noget af det vigtigste i et forhold, er at man opfylder hinandens behov, så man ikke begynder at søge andre steder, hvor man kan få opfyldt dem. Måske er du typen der har brug for at få gaver, for at føle dig elsket. Så er det en fyr der elsker at give gaver du skal finde. Måske er du en af dem der hele tiden skal høre med ord, hvor højt han elsker det. Måske er du typen der føler dig elsket, hvis din mand gør tjenester for dig hele tiden. Her er vi forskellige. 
Jeg er en person der har brug for rigtig meget nærvær og bekræftelse – og hvis ikke jeg får det, så er jeg typen der render i byen for at få det (altså bekræftelse – komplimenter bl.a.) Her er jeg så heldig, at have fået en kæreste der giver mig lige netop det jeg har behov for. Af erfaring kan jeg fortælle, at kan din kæreste ikke opfylde dine behov, så er det kun et spørgsmål om tid, før du søger noget andet.

Disse ord er selvfølgelig skrevet med udgangspunkt i mine egne tanker. Der vil garanteret sidde nogen derude og tænke at jeg er helt væk i min tankegang. Men jeg har selv været så heldig at finde en fyr, som opfylder alle disse krav. Med fare for at lyde pladderromantisk, så har jeg aldrig haft det sådan med nogen andre før, så jeg tør derfor godt konstatere, at jeg ikke længere behøver lede efter min eneste ene.

 

@camillataandrup

Older posts