Farvel til tyndt og trist hår!

Hej folkens 🙂

Som nogle af jer måske ved, så har mit hår været igennem lidt af hvert gennem tiden, hvilket har resulteret i et meget trist hår. Især afblegningen har været sindssyg hård for mit hår – Ja, faktisk så er hele min top knækket og ca 10 cm kortere end alt det andet – ØV.

Hvad gør jeg for at få det frem igen? Jo, til daglig spiser jeg almindelige vitaminer, kombineret med silica vitaminer. Der udover bruger jeg Densifique fra Kérastase, som er en serie der sætter ekstra gang i hårvæksten (læs mere HER). Men selvom mit hår vokser betydeligt hurtigere end det gjorde for et halvt år siden, så er det jo selvfølgelig ikke helt vokset ned endnu.

DERFOR har jeg helt spontant valgt at få extensions i (igen). Det er 3. fase i mit liv jeg går igennem med extensions, og det har aldrig været nemmere og bedre! Første gang jeg prøvede det var med tape, anden gang med de der totter og nu er det så flettemetoden. Jeg vil klart anbefale jer sidste metode. Mit hår og så lækkert og ikke mindst naturligt. Faktisk er der kun ganske få der har lagt mærke til mit ekstra hår (selvfølgelig også fordi jeg har valgt det i en rimelig længde).

img_8086 img_8087

Min søde veninde der har lavet det har gjort det intet mindre end fantastisk. Mit hår har holdt i 4 uger nu, uden at filtre sammen og blive grimt. Om et par uger rykker vi dem op igen og genbruger håret igen.

Håret er af den fineste kvalitet og med den rigtige pleje kan det sagtens holde rigtig lang tid!

Det er klart, at det kræver lidt ekstra pleje (håret skal føntørres hver gang det bliver vasket og det skal plejes godt), men hvis du er en af dem der også er godt træt af et tyndt og tjavset hår, så kan jeg varmt anbefale extensions! Men kun hvis det er lavet ordentligt!

Hvis I er interesseret i at høre mere eller booke tid til hende, så kontakt hende ved at skrive til hende på Instagram: @niniej

img_8041

Nyt år – mere hår: UPDATE efter 60 dage

Nogen af jer har måske læst indlægget Cecille skrev for en måneds tid siden, om et produkt vi har fået lov til at prøve, som sætter gang i hårvæksten. Læs indlægget her: http://beautybirds.dk/nyt-aar-mere-haar-update-efter-30-dage/

Produktet er fra Kérastase og serien hedder Densifique. Jeg har også været så heldig at prøve dette produkt. Produktet skal bruges hver dag i 3 måneder – og jeg er nu klar til at give jer min Update efter de første 2.

img_8060

Jeg har i løbet af de her 2 måneder, fået en “Krans” af små hår der pibler frem på mit hoved. Mine hår er nu kommet op i en 5-10 C m længde, hvilket er ret godt taget i betragtning af, at mit hår vokser i sneglefart! Mine små hår i tindingen har pludselig fået en længde som kan bruges til noget.

Så produktet virker! Normalt ville jeg anbefale dette produkt til folk som lider af hårtab, da det virkelig skubber gang i hårvæksten. Men jeg har ikke haft problemet med hårtab – men til gengæld har jeg fået meget mere hår! De er dog stadig korte – men de vokser! Mine babyhår har aldrig før været så lange som er er nu.

Som bonusinfo synes jeg faktisk, at hvis man kommer produktet i, og derefter føntørrer håret – så giver det også volume i samme øjeblik!

Så er du blevet lidt tyndhåret – enten pga stress, medicin, hormoner eller bare aldersbetinget – så kickstart din hårvæks med dette produkt.

Mirakelmidlet kan købes hos din lokale frisør eller Kerastase forhandler.

Enjoy!

@camillataandrup

Ugens tip: Få mere ud af din shampoo

Young woman rubbing conditioner through hair

Denne uges tip er en god gammel klassiker, som alle indenfor beautybranchen godt kender i forvejen; nemlig hvordan vi får mest muligt ud af vores shampoo.

En fejl som mange gør når de vasker deres hår, er kun at vaske håret én gang når de står under bruseren. De bruger en ret stor klat shampoo for virkelig at få håret til at skumme, og på den måde får de brugt alt for meget shampoo – og de får faktisk ikke rigtig noget ud af shampooen. Så derfor:

Vask altid jeres hår 2 gange med små portioner, når I vasker jeres hår!

Hvorfor?
Jo ser i… Det er lidt ligesom når man plejer sin hud om aftenen. Først renser i makeup, skidt og snavs af jeres hud, og derefter påfører I jeres serum eller creme. For hvis ikke I får renset af, trænger plejen ikke ordentligt ind. Det samme gælder med jeres shampoo. Første gang I vasker jeres hår med shampoo, fjerner i rester af diverse stylingprodukter og skidt fra jeres hår og hovebund. Først anden gang I vasker jeres hår, kan shampooen faktisk pleje og gøre det for jeres hår og hovedbund, som en shampoo skal gøre.

Det er sindsygt vigtigt at man her husker på, at bruge 2 små mængder shampoo. Derved kommer shampooen ikke rigtig til at skumme første gang – men tro mig, det gør den anden gang når håret er rent! Ved kun at bruge små mængder shampoo, vil I faktisk også opleve at jeres shampoo holder længere. Mængden af shampoo skal ikke være større fordi I har et ret langt hår. Shampooen skal vaske hovedbunden – og alt det skum der kommer, blandet med shampooen når I skyller det gennem længderne, er nok til at vaske jeres længder rene.

Hvis I har problemer med fedtet hovedbund, kan dette simple tip faktisk være en hjælp til at komme af med dette problem. Det er selvfølgelig individuelt fra person til person om dette tip er nok – men prøv det! Ellers skal I over til nogle shampooer der hjælper på det problem – men så er det en helt anden snak.

Prøv det og se om ikke jeres shampooer holder længere – og om jeres hår bliver lækrere. Og giv endelig feedback på jeres egne erfaringer! 🙂 

Håber I kunne bruge tippet.

 @camillataandrup

Anmeldelse af Davines Melu

melu

 

Så er det blevet tid til en anmeldelse – og denne gang er det en af serierne, fra det naturlige mærke Davines.

Til jer der ikke kender mærket, kan vi fortælle at det er uden parabener, uden sulfater og med naturlige dufte. Ergo er det et meget naturligt mærke. Desuden er det også et professionelt frisørmærke, så det er virkelig af top kvalitet. Noget af det jeg synes er super sejt ved det her mærke, er at emballagerne faktisk er godkendt til fødevarer. Så man kan bruge sine bøtter til mad og drikke. Smart!

Nå, men jeg (Camilla) har i løbet af de sidste par måneder haft testet den serie fra Davines som hedder Melu. Melu er en serie der er lavet til et ødelagt hår. Den indeholder en hel masse proteiner som genopbygger håret.
Jeg har gennem tiden prøvet rigtig mange forskellige mærker – og jeg er derfor også blevet meget kræsen overfor hårpleje. Min konklusion af denne serie er, at det er rigtig godt, hvis man går efter det naturlige. Men da jeg ikke selv gør det, er jeg ikke voldsomt imponeret over denne serie. Mit hår er da bestemt ikke blevet værre i løbet af de sidste par måneder – men heller ikke rigtig blevet vildt meget bedre. Jeg ved godt at en shampoo ikke kan redde et totalt smadret hår, men det kan i det mindste få det til at syne bare en lille smule sundere. Men det gjorde den desværre ikke.

Plusser: Mit hår fedter ikke med denne shampoo. Produktet er virkelig drøjt!
Minusser: Den gør ikke rigtig noget godt for mit hår. Duften er bestemt en smagssag, men jeg er ikke rigtig til den.

Hvis du går efter en naturlig shampoo, men stadig gerne vil have et professionelt mærke – så er der uden tvivl en anden serie i dette mærke, som er noget for dig! Hvis du har et naturligt hår der bare mangler fugt, så er jeg sikker på, at Nounou er lige noget for dig! Hvis du har et totalt smadret hår og du virkelig har brug for noget der får dit hår til at se lækkert ud, så ville jeg nok vælge en anden serie.

Det vil altid være individuelt om man kan lide de forskellige shampooer, da vi alle har forskelligt hår, men jeg giver denne serie:
3 ud af 6 stjerner

@camillataandrup

Nyt år – mere hår?

991cf1cd-3f5e-4b0b-9660-3864c565e84b

Lige nu tester Camilla og jeg denne smukke kur fra Kérastase.

Kerastase Densifique Intensive treatment er en intensiv kur til kvinder med tyndt hår eller meget hårtab.

I løbet af ca. 3 mdr. brug burde den øge antallet af hår med op til 1000 nye hår. Den indeholder bla. Stemoxydin og Vitamin B3, B5, B6 som nærer håret samt genopbygger og vækker et “sovende hår” til live. 

Det lyder jo alt sammen meget fantastisk. Men hvordan er det i realiteten?

Faktisk taber man op til 100hår om dagen – hvilket er helt naturligt og ikke noget man skal bekymre sig om. Hvis du ikke børster dit hår hver dag og efter 3 dage pludselig oplever en ekstra omgang hår i din børste – så kan det sagtes være 300 hår der har samlet sig til én dag 🙂

Som jeg forstår på denne kur – er den altså med til at booste håret med masser af vitaminer. Hvilket betyder at det nye hår der kommer ud fra hovedbunden – er det bedste hår vi kan producere.

Derudover får denne kur – dine ca. 100 hår (fra alm. hårtab), til at blive i dine hårsække i længere tid. Den trækker altså hårtabts tiden og minimere din hårfældning – ergo vil du opleve mere hår på hovedet.

Hvordan bruger du den?

Du anvender kuren hver dag. Der er 30 kure i en æske – og 2 pipetter.
Tag låget af din kur og sæt pipetten på, og påfør i hovedbunden hver dag.
Også selvom du ikke vasker håret hver dag – skal den påføres alligevel.

Personlig erfaring:

Jeg kan ikke sige så meget om kuren endnu, da jeg er på min 14 dag.
Det eneste jeg har oplevet – var at jeg fik små knupper i min hovedbund.
Men det bekymrer mig slet ikke – for det giver mig en god indikation at der er et aktivt produkt i min hovedbund – og jeg oplever det heller ikke længere.

Jeg glæder mig til at se hvordan det udvikler sig – og vi giver jer selvfølgelig en afsluttende dom på kuren, når vi begge har prøvet det.

<3 Cecille

 

0dde9a97-ff96-4d00-a7da-8140ce97e9a5

Older posts